Opgørelse - Læste sider

Skønlitteratur:

• Intet: 116
• Smertensbarn: 264
• Kunsten at græde i kor: 214

I alt: 594 sider


Faglitteratur:

• Procesorienteret litteraturpædagogik: 210
• Læsning og skrivning i alle fag: 238
• Giv bøgerne din stemme: 44

I alt: 492 sider

Sammenlagt: 1086 sider

"[...] I begyndelsen af dette årtusinde bliver begrebet "literacy" helt central. Ordet, som vi i Danmark hidtil har oversat med "læsning og skrivning", rummer en tredje dimension, som peger på, at læse- og skrivefærdigheder har en dannelsesfunktion, som gør den enkelte i stand til at deltage i og begribe den virkelighed, han eller hun er en del af."

- Læsning og skrivning i alle fag: Fra læsning til literacy, side 14.

Forfattere:

Anders Bondo Christensen, Klara Aalbæk Korsgaard, Ruth Mulvad, Eva Maagerø, Lene Herholdt, Fie Høyrup, Lena Bülow-Olsen, Frants Mathiesen, Lone Skafte Jespersen, Anne Risum Kamp, Bodil Nielsen, Susanne Karen Jacobsen, Jette von Holst-Pedersen, Ole Goldbech, Kaare Øster, Peter Bejder, Sten Larsen, Kirstine Kabel, Mette Rose Eriksen, Sofia Esmann, Michael Wahl Andersen, Trine Kjær Krogh og Maja Rørvig Abildgaard

Titel: Læsning og skrivning i alle fag
Sidetal: 238
Forlag: Dafolo
Udgivelsesår: 2012

Min vurdering:

Bogen er opdelt i artikler, der hver især har sit fokuspunkt, men alle deler den røde tråd literacy i de forskellige fag. Som udgangspunkt er forfatterne også gode til at henvise til hinandens artikler eller de forskellige modeller/skemaer i bogen, hvilket skaber en bedre forståelse for sammenhængen. Artiklerne er opdelt i overskuelige afsnit med meningsgivende underoverskrifter, og nogle af de nævnte/anvendte teorier og begreber er noget, jeg i forvejen kender til fra bl.a. undervisningen (her kan især nævnes Arnbak og læsestrategierne med før-, under- og efterlæsning). I de fleste artikler findes desuden forslag til øvelser/opgaver i den konkrete undervisning.

Min oplevelse af bogen er, at den præsenterer læseren/læreren for selektivt og yderst brugbart indhold, og at den kan udgøre et støttemiddel i fremtidig praksis uanset fag. Faktisk burde man (undertegnet) overveje at anskaffe sig et privat eksemplar. (Men sådan er det tit og ofte med bøger udgivet af Dafolo - det er som regel bundsolidt og aktuelt i nutidens undervisningssammenhænge).

Undervisningspotentiale:

Læsning og skrivning i alle fag er designet til, at man som lærer kan fordybe sig i den/de få artikler, der henvender sig til det fag, man underviser i. Det videnskabelige, faglige, fagfaglige og generelt didaktiske fundament for hver artikel er lige til at tage under armen i sin videre planlægning og udførelse af undervisningen. Det kan næsten ikke blive nemmere.

Kunsten at græde i kor

"- De græder ikke. Se, de går og smiler.

- Vent nu og se, siger han opmuntrende.

- Måske er de ikke missionske? spørger jeg. Det er den eneste forklaring, jeg kan finde. Ikke alle i byen er missionske, men far plejer at sige, at det er fordi alle ikke har set livets alvor i øjnene. Når man først har det, må man uvægerligt folde hænderne. Bare far nu kan få dem til at se livets alvor i øjnene, tænker jeg."

- Kunsten at græde i kor, kapitel 3.

Forfatter: Erling Jepsen
Titel: Kunsten at græde i kor
Sidetal: 214
Forlag: Borgen 
Udgivelsesår: 2002

Synopsis:

En særlig familie fra 60'ernes Sønderjylland: En far, hvis hobby er at få andre til at græde i kor. En mor, der vrider viskestykker eller bager smørboller, når hun er usikker. En datter, der sover i seng med faren om natten, fordi hun ikke tør sige nej. Og en dreng, der lader sig slå for at hjælpe på farens humør, når han da ikke beder til Tarzan om, hvem der skal dø næste gang.

Kunsten at græde i kor er en forunderlig historie om familie, loyalitet og ansigtet udadtil - alt fortalt fra en 11-årigs skæve, men til tider rammende verdenssyn.

Min vurdering:

Kunsten at græde i kor er ulig andet, jeg nogensinde har læst (men det er jo heller ikke så besynderligt, når jeg primært holder mig til fantasygenren). Som læser kastes man ind i en ret så usædvanlig familie, som måske ikke er så usædvanlig igen taget tiden i betragtning: En far, der styrer hjemmet med hård hånd; en mor, der holder sig i baggrunden under konflikter; en datter, der ikke har så meget at skulle have sagt; og en søn, der idoliserer sin far i sand "Hvad fatter gør, er altid det rigtige"-stil. Læseren bliver hurtig opmærksom på, at der er noget grueligt galt i den familie, men gennem den 11-årige jeg-fortæller normaliseres farens handlinger, hvilket er så bizart, at det fremstår direkte morsomt. Biproduktet er en form for sympati, som man godt ved, man ikke burde have, men jeg-fortællerens uskyld og retskaffenhed hvidvasker farens handlinger og vredesudbrud på en måde, der gør bogen til noget ganske særligt. Autentisk, frygtelig og tankevækkende. Det har været noget af en litterær oplevelse for mig at se, hvordan man via en nøje tilrettelagt fortæller kan manipulere så meget med et handlingsforløb og læseren.

Undervisningspotentiale:

Som udgangspunkt er jeg ikke tilhænger af idéen med at anvende bogen i en undervisningssammenhæng. Nok indeholder den værdifulde elementer, men hverken på et dannelsesmæssigt eller danskfagligt plan kan jeg sætte fingeren på noget konkret. For mig har bogen primært udgjort et underholdningsmiddel, og skulle der være nogen danskfaglig læring at hente i et undervisningsforløb med bogen, befinder disse værdier sig på så højt et litterært plan, at det alligevel vil være irrelevant selv på 9. klassetrin.

Giv bøgerne din stemme

"Oplæsningens egentlige styrke er, at det giver oplæseren mulighed for at give en fortolkning af teksten gennem stemmeføring, betoninger, pausering, mimik og gestik [...]."

- Giv bøgerne din stemme, s. 35

Forfatter: Jens Raahauge
Titel: Giv bøgerne din stemme - Inspiration til oplæsning
Sidetal: 44
Forlag: Dansklærerforeningens Forlag
Udgivelsesår: 2013

Min vurdering:

Jeg har ikke opfattelsen af, at bogen er skrevet på et solidt fundament af teorier og kilder; tværtimod fik jeg fornemmelsen af, at bogen i høj grad er baseret på forfatterens personlige holdning og tanker - ja, nærmest som en kronik eller et essay. Men til trods for, at jeg undervejs ikke er blevet udstyret med kendskab til nye teorier og teoretikere, har bogen stadig været lærerig og fornøjelig at læse.

Med sit muntre sprog og vittige anekdoter sætter Raahauge ord på værdien i at kunne læse højt - en værdi på både personligt og fagligt plan.

Undervisningspotentiale:

Som nævnt er bogen hverken spækket med teorier, undersøgelser, teoretikere eller modeller/figurer - faktisk er der ikke meget konkret viden at tage med sig i undervisningen. Derimod vækker bogen et eller andet - et syn, en forståelse, en værdi. Som den new zealandske professor i undervisning John Hattie siger, er det vigtigt, at læreren oplyser og overbeviser eleverne om værdien i og brugbarheden af den læring, der skal opstå i undervisningen. Men for at læreren kan overbevise eleverne, skal han/hun selv kende til nævnte værdi. Og her vil jeg mene, at Giv bøgerne din stemme kan gøre en forskel, fordi den appellerer til mennesket og ikke blot videnskaben.

Intet

""Vi er nødt til at bevise for Pierre Anton at der er noget der betyder noget," var alt hvad hun sagde, men det var også nok, for med det samme vidste alle vi andre hvad der skulle gøres.

Allerede næste eftermiddag gik vi i gang."

- Intet, kapitel IV.

Forfatter: Jane Teller
Titel: Intet
Sidetal: 116
Forlag: Dansklærerforeningens Forlag
Udgivelsesår: 2000

Synopsis:

I den lille provinsby Tæring sker der ikke meget... indtil en sommer, hvor Pierre Anton, en elev i 7. klasse, vælger at gå ud af skolen, da der ikke er noget, der betyder noget. Hen over sommeren spreder han dette budskab til sine klassekammerater, der efter en tids benægtelse må indse, at der muligvis er noget sandhed bag Pierre Antons dystre livssyn. Som modsvar beslutter klassen sig for at bevise, at der findes betydning i verden, hvilket bliver starten på et år, hvor ondskab og ofring bliver en del af dagligdagen for 7.A på Tæring Skole. Men hvem må ofre mest af alle?

Min vurdering:

Intet er en bog, jeg aldrig ville have taget ned af hylden under normale omstændigheder. Omslag, synopsis og titel siger mig ikke så meget, ej heller har det virket tillokkende på mig, at størstedelen af mit stamhold læste bogen sidste år. Dog skete det, at bogens slutning blev diskuteret en dag, hvor mit praktikhold og jeg var på besøg i den klasse, vi snart skulle undervise i under praktikken. Den frygtelige slutning skabte forundring i mig, for hvad i alverden kan få en 7. klasse til at gøre noget så modbydeligt mod én af deres egne? Det måtte jeg finde ud af.

Jeg forstår nu den omtale, Intet har fået. Ikke kun er den noget for sig, men den er også forbavsende modbydelig og uhyggelig, og historien igangsætter en række tanker om livet og ungdommen, som er deprimerende og rammende. Jeg kan uden tøven erklære, at bogen er blandt de få, man (/jeg) aldrig glemmer. En spektakulær oplevelse.

En detalje, der dog for mig udgjorde et irritationsmoment, var den noget sparsommelige kommatering. Det er tydeligt, at forfatteren ikke har fulgt det grammatiske komma, og selvom jeg er bevidst om det nye komma (der dog ikke var på tale i 2000), savnede jeg i høj grad en strammere struktur i tegnsætningen. På nuværende tidspunkt er jeg ikke overbevist om, at fravalget af fast kommatering har haft til formål at udgøre et stilistisk virkemiddel.

Undervisningspotentiale:

For mig at se er Intet særdeles velegnet til danskundervisningen i udskolingen. Det kunne være en speciel oplevelse for en 7. klasse at læse og bearbejde en historie om en anden 7. klasse. Det kan styrke elevernes selvidentificering med karaktererne og historiens forløb. Tematisk set vil bogen dog være lige så egnet i 8. og 9. klasse, hvor der måske kan findes større forståelse for identitetstab og livets paradoksale sider, som karaktererne i bogen ligeså må stå ansigt til ansigt med.

Selvom indholdet uden tvivl er historiens force, er der også bemærkelsesværdige elementer på det sproglige plan. Jeg-fortælleren Agnes har det eksempelvis til vane at lave reflekterende gentagelser ved betydningsfulde steder (følgende er blot et tilfældigt udpluk): 

• "Bange, mere bange, mest bange."
• "Sejren er sød. Sejren er. Sejren."
• "Noget. Meget. Betydningen."
• "Tretten ud af tretten er tretten."
• "Dårlig muslim! Ingen muslim! Ingen!"

Disse gentagelser fremstår ofte som ordleg eller gradbøjninger, der relaterer sig til danskfaget. Det kunne være interessant at analysere denne sproglige finurlighed, magen til hvilken jeg personligt aldrig har set.

Grundlæggende er Intet et stærkt bud på en bog, der kan starte en lærerig debat om livet og dets indhold. Om grusomhed, retfærdighed, identitet, religion, blasfemi, misbrug, gruppevoldtægt, dyremishandling, familieforhold og materialisme. Alle de ofringer, der sker i bogen, kan udfoldes til en individuel debat, og derfor er bogen i mine øjne sprængfyldt med værdi - især fordi alle disse debatter er mindst lige så relevante for nutidens ungdom.