- Intet: 116
- Smertensbarn: 264
- Kunsten at græde i kor: 214
I alt: 594 sider
Faglitteratur:
- Procesorienteret litteraturpædagogik: 210
- Læsning og skrivning i alle fag: 238
- Giv bøgerne din stemme: 44
I alt: 492 sider
Sammenlagt: 1086 sider
Har du researchet meget om Vikingetiden? Er Smertensbarn en historisk roman?Jeg har researchet en del, og jeg har haft min gamle veninde, Alex Uth, der er reenactment-viking i sin sommerferie og både har fungeret som skjoldmø og farverkone, til at læse mit manus og rette de værste svipsere. Men Smertensbarn er ikke en historisk korrekt roman. Man kan ikke læse Smertensbarn og så tro, man nu ved lige præcis, hvad der foregår i vikingetiden, for der er også meget, jeg selv finder på undervejs. Man kan måske sige, bogen er skrevet i relativ vinkingetid. Gyriths by findes for eksempel ikke i virkeligheden, og byer på lige præcis den her størrelse var virkelig sjældne, hvis de overhovedet fandtes.Der findes romaner, hvor de historiske detaljer fylder så meget og er så præcise, at jeg synes, det bliver en hæmsko for historien. Pludselig kan det føles, som om man ikke læser en bog, men nærmere er på museuem, og som om det er detaljerne og ikke hovedpersonen, der har været vigtigst for forfatteren.
Hvorfor snakker de så moderne i Smertensbarn? Sådan talte man da ikke i Vikingetiden?Nej, man sagde nok ikke narrøv i Vikingetiden. :-) Men det sjove er jo, at man heller ikke nødvendigvis sagde "Vær Hilset, Høvdingejomfu" eller '"Jeg ihukommer intet om en sådan aftale." Læserne og forfattere er bare ligesom blevet enige om, at det er 'den rigtige' måde, når man skriver fantasy eller mytiske fortællinger.Når jeg begynder på en roman, prøver jeg at give mig selv nogle udfordringer i skriveprocessen, og i Smertensbarn arbejder jeg en del med sproget og på bevdst at gøre det (mere) moderne. Jeg synes, det falske opstyltede sprog meget let bliver en klods om benet på personer og fortælling, og at det i det lys er bedre at gøre det tydeligt, at sproget netop ikke er autentisk i stedet for at lade, som om det er. En af pointerne i Smertensbarn er netop, at Gyrith slås med ting, som helt almindelige nutidige piger også slås med. Selvfølgelig havde man også kærestesorg og var angst eller lykkelig i vikingetiden. Og jeg tror faktisk også, at vikingepiger blev virkelig vrede og kaldte deres mor 'narrøv'. De brugte nok bare et vikingeord for det, som vi ikke længere kender til.